en samling huse, der udgør en særskilt del af en bygd.
Bø
Bøur
bø
bøur
indmark, hjemmemark, den opdyrkede og omgærdede jord omkring en gård eller bygd (jf. hauge).
Dal
Dalur
Deble
Depil
Ejde
Eiði
ejde
eiði
smal landstrimmel mellem to have; isthmus.
Eldevig
Elduvík
Famien
Fámjin
Frodebø
Froðba
Fuglefjord
Fuglafjørður
Fuglø
Fugloy
Funding
Funningur
Fundingsbotn
Funningsfjørður
gjaldstovan
Føroya Gjaldstova
oppebørselskontoret (i Tórshavn).
Gjov
Gjógv
Glibre
Glyvrar
Gøte
Gøta
Gøteejde
Gøtueiði
Gøtegjov
Gøtugjógv
Gåsedal
Gásadalur
Gåsholm
Gáshólmur
Haldersvig
Haldarsvík
hammer
hamar
stejl klippeafsats i skrånende fjeldvæg.
Hamre
Hamar
Haraldsund
Haraldssund
Hattervig
Hattarvík
hauge
hagi
udmark; uopdyrket jord, der benyttes som græsgang for får og kvæg (jf. bø).
Hellerne
Hellur
Hestø
Hestur
Hove
Hov
Husevig
Húsavík
Husum
Húsar
Hvidenæs
Hvítanes
Høj
Heyggjur
Højdal
Hoydalar
Højvig
Hoyvík
Kalbak
Kaldbak
Kalsø
Kalsoy
Kirke
Kirkja
Kirkebø
Kirkjubøur
Kjælnæs
Kjalnes
Klaksvig
Klaksvík
Kollefjord
Kollafjørður
Kolter
Koltur
kongsjord
kongsjørð
jord i offentligt eje, fæstejord.
Kunø
Kunoy
Kvalbø
Hvalba
Kvalvig
Hvalvík
kvangård
hvanngarður
lille, indhegnet areal med dyrket kvan (angelika).
Kvannesund
Hvannasund
Kvivig
Kvívík
Lamhauge
Lambi
Langesand
Langasandur
Lervig
Leirvík
Lille Dimon
Lítla Dímun
Lobra
Lopra
Lyså
Ljósá
Midjord
Mi°erði
Midvåg
Miðvágur
Moskernæs
Morskranes
Mule
Múli
Munken
Sumbiarsteinur
Munkestuen
Munkastovan
Myggenæs
Mykines
Myggenæsholm
Mykineshólmur
Mygledal
Mikladalur
myr
mýri, mýra
mose, sumpet strækning på klippegrund.
Nolsø
Nólsoy
Norddeble
Nor‡epil
Norderøerne
Norðoyar
Nordredal
Norðradalur
Nordregøte
Norðragøta
Nordtofte
Norðtoftir
Nordøre
Norðoyri
Næs
Nes
odelsjord
óðalsjørð
jord i privat eje, ejendomsjord.
Porkere
Porkeri
retterbod
(oldnord. réttarbót)
(middelalderlig) forordning om supplerende lovbestemmelse.
Ridevig
Rituvík
Runevig
Runavík
Saksen
Saksun
Saltnæs
Saltnes
Sand
Sandur
Sandevåg
Sandavágur
Sandvig
Sandvík
Sandø
Sandoy
Selletræ
Selatrað,
Signebø
Signabøur
Sjov
Sjógv
Skarvenæs
Skarvanes
Skibenæs
Skipanes
Skopen
Skopun
Skuø
Skúvoy
Skåle
Skáli
Skålebotn
Skálafjørður
Skålevig
Skálavík
Solmundefjord
Søldarfjørður
Store Dimon
Stóra Dímun
Strænder
Strendur
Strømmen
Streymurin
Strømnæs
Streymnes
Strømø
Streymoy
Suderø
Suðuroy
Sumbø
Sumba
Svinø
Svínoy
Svinåer
Svínáir
Sydredal
Syðradalur
Sydregøte
Syðrugøta
Sørvåg
Sørvágur
Thorshavn
Tórshavn
Thorsvig
Hósvík
Tindholm
Tindhólmur
Tjørnevig
Tjørnuvík
Todnæs
Todnes
Tofte
Toftir
Trangisvåg
Trongisvágur
Troldenæs
Trøllanes
Troldhoved
Trøllhøvdi
trø
trøð
lille, opdyrket jordlod.
trøbrug
trøð
lille, opdyrket jordlod.
Tverå
Tvøroyri
Velbestad
Velbastaður
Vestmanhavn
Vestmanna
Viderejde
Viðareiði
Viderø
Viðoy
Vigerbirge
Víkarbyrgi
Våg
Vágur
Vågø
Vágar
Øgrum
Akrar
Ørdevig
Øravík
Øre
Oyri
Ørebakke
Oyrarbakki
Øreenge
Oyrareingir
Østerø
Eysturoy
Åerne
Ánir
bønhús
bønhus
(middelalderligt) kapel, bedehus.
drangur
(flertal drangar)
strandpille, en oftest i havet fritstående, høj, spids klippe, som regel mere spids end en stakkur (s.d.).
gjáir
(flertal af gjógv.)
gjógv
(flertal gjáir)
dyb, stejlvægget fjeldkløft; lille vig omgivet af stejle klipper; snævert sund mellem en drangur (strandpille) og land; hule, der i havniveau går ind i en stejl klippevæg (våd ovn) (se specielt s. 18 f.).
Lf
(fork. for lutafelag)
andelsselskab.
meitilberg
høj, lodret eller næsten lodret, nøgen kystfjeldvæg.
møl
rullestensstrand.
Pf, Pf.
(fork. for partafelag)
aktieselskab.
skarð
skår
fjeldpas.
skilp
skælkalk, sand blandet med knuste muslingeskaller, anvendt som bygningskalk.
stakkur
(flertal stakkar)
en høj, i havet fritstående strandpille, som regel mindre spids end en drangur (s.d.).
tjørn
lille, lavvandet indsø, mindre end et vatn (s.d.).
vallberg
en skrånende, delvis græsbevokset fjeldvæg mod havet.