Trap-inddelingen og den administrative inddeling af 1. april 1970

For enhver bruger af Trap er det en nødvendighed at kende hjælpemidlerne til så hurtigt og så sikkert som muligt at finde frem til det sted eller de steder i værket, hvor den søgte oplysning findes, eller i hvert fald hvor man eventuelt tør forvente at finde den.

For bindene nr. 1-26 (storbind I-X) d.v.s. »det egentlige Danmark« har man udarbejdet tre systemer af registre, nemlig:

1) Indholdsfortegnelsen til hver amtsbeskrivelse. Amtsbind nr. 5-26 bringer lister over amternes herreder, købstæder og sogne.
2) Stedregisteret, amtsbind nr. 27 (storbind XI), indeholder en fuldstændig liste over alle i værket optagne, nu anvendte stednavne i den af Stednavneudvalget autoriserede form. Ældre navneformer er sædvanligvis ikke medtagne, men må søges under beskrivelsen af den pågældende administrative enhed (sogn eller købstad), hvor de er anført med gammel stavemåde og med angivelse af årstal efter lokalitetens nu anvendte navneform. Dog medtages sådanne ældre stednavne, som ikke mere er i brug, f.eks. fordi en gård eller en landsby er blevet nedlagt. Antallet af henvisninger til bindnummer og sidetal er reduceret til de steder i teksten, hvor denne indeholder noget væsentligt om vedkommende lokalitet.
3) Personregisteret, amtsbind 28 (storbind XII), omfatter de egentlige personnavne, så vidt muligt med sådanne tilføjelser og kendingsmærker, at en person allerede i registeret kan identificeres. Dette er væsentligt, fordi man i overordentlig mange tilfælde har at gøre med enslydende navne på forskellige personer.

Færøerne, amtsbind 29 (storbind XIII), og Grønland, amtsbind 30 (storbind XIV), har fået særlige stedregistre og personregistre, der udgør en del af de pågældende bind. Man kan altså ikke i 5. udgave af Trap søge færøske navne i det normale Stedregister eller Personregister.

For bindene »Landet og Folket« samt for »Storkøbenhavn I-III« er der udarbejdet udførlige indholdsfortegnelser, men ikke særlige registre.

Nærmere oplysninger om Traps opbygning og brug findes i indledningerne til bind 1, »Landet og Folket«, og til de tilsvarende afsnit i Stedregisteret og Personregisteret.

Alle fem udgaver af Trap Danmark, 1. udgave 1858-60, 2. udgave 1872-79, 3. udgave 1898-1906, 4. udgave 1920-32 og 5. udgave 1953-72, er bygget over samme mønster, nemlig et ensartet system af topografiske og regionale enheder. s. 34 Disse er: sognet, købstaden, herredet, amtet, landsdelen og landet som helhed. Derudover redegøres i Trap for en række andre systemer af inddelinger, såsom kommuner, retskredse, kirkelige enheder, udskrivningskredse, valgkredse m.m. De sidstnævnte enheder er nævnt i Trap, men de bruges ikke som enheder i beskrivelsen af landet.

I 5. udgave 1953-71 har man dog i nogle tilfælde måttet anvende den sognekommunale inddeling som grundlag. Dette gælder således den meget vigtige tabel over arealbenyttelsen, der findes i hver amtsindledning. Årsagen hertil er, at den tidligere sædvanlige benyttelse af sognet som den mindste statistiske enhed på dette punkt var blevet opgivet. Der opstod således et brud i sammenligneligheden mellem de forskellige udgaver, idet man for 1.-4. udgaves vedkommende havde anvendt sognet som enhed for visse statistiske oplysninger. Det er dog muligt at anvende materialet til sammenligning også for 5. udgaves vedkommende, idet de sogne, der er bevaret som sognekommuner, går umiddelbart ind i sammenligningen, mens de sammenlagte sognekommuner må sammenlignes med de pågældende enkeltkommuner i de ældre udgaver.

En anden væsentlig undtagelse danner behandlingen af Københavns amtsrådskreds i bind 5 (II, 3), side 935-1014. Her har man måttet anvende sognekommunen som topografisk enhed i stedet for sognet. Årsagen er oprettelsen af de mange nye sogne som følge af de sidste årtiers voldsomme urbanisering.

Konsekvensen i ordningen og i detailopstillingen af stoffet i alle de 5 udgaver er ganske vigtig, fordi man på denne måde ved direkte sammenligning kan følge udviklingen gennem 100-150 år, og man kan i virkeligheden nå adskilligt længere tilbage ved at anvende de ældre talangivelser i Trap, og tillige er dette muligt ved hjælp af de ældre topografiske værker, f.eks. Erich Pontoppidan: Den danske Atlas, Landhuusholdningsselskabets amtsbeskrivelser 1826-44, Matriklerne fra 1688 og 1844 og den lokaltopografiske litteratur.

Da man ved udgangen af året 1967 havde afsluttet behandlingen af det egentlige Danmark med udgivelsen af bind 26 (X, 3), Åbenrå-Sønderborg amter, stod man imidlertid i en meget ejendommelig og meget vanskelig situation. Gennem en årrække havde centraladministrationen nemlig forberedt en omlægning af Danmarks kommunale inddeling. Den 18. december 1958 havde indenrigsministeriet således nedsat en kommunallovskommission bestående af repræsentanter for folketinget, de kommunale organisationer, Københavns kommune og indenrigsministeriet med den opgave at gennemgå de kommunale styrelseslove og fremkomme med forslag til ændringer af disse.

I 1966 afgav denne kommission betænkningen »Kommuner og kommunestyre«, der indeholdt udkast til to lovforslag, henholdsvis om kommunernes styrelse og om revision af den kommunale inddeling. Omlægningen af den kommunale inddeling blev gennemført ved love af 3. juni 1967 og 24. marts 1969, og deres ikrafttræden blev fastlagt til 1. april 1970.

Trap Danmark 5. udgave er den største og indholdsrigeste topografiske håndbog over Danmark, man nogen sinde har haft, og problemet var nu, hvorledes s. 35 overgangen fra en orientering i Trap-inddelingen til den nye administrative inddeling kunne etableres. Det administrative systemskifte 1970 har altså medført nødvendigheden af i det mindste at gøre et forsøg på at bygge en bro mellem Traps inddeling i sogne, købstæder, amter og den nye primærkommunale og amtskommunale inddeling. Man overvejede mulighederne for at lade fremstille et nyt stedregister til Trap 5. udgave med angivelse af det nye kommunale tilhørsforhold for et stort udvalg af lokaliteter, men tanken viste sig ganske urealisabel, bl.a. fordi et sådant register måtte blive så vanskeligt at bruge, at andre og mere enkle muligheder måtte forsøges.

Begrebet sogn har, således som det fremgår af det foranstående afsnit om administrative inddelinger før 1970, fået en fra ældre tiders brug afvigende stilling, og det vil formentlig fremtidig i væsentlig grad blive brugt som betegnelse for en kirkelig enhed og i hvert fald foreløbig også som matrikulær betegnelse.

Begrebet købstad som administrativ enhed er opgivet, idet de tidligere købstadskommuner er indgået som led i nye og større enheder. Det er dog sandsynligt, at man også i de kommende år uanset den primærkommunale inddeling må operere med begrebet en købstad eller en by som en statistisk-topografisk enhed og til en vis grad også som enhed i en regional beskrivelse af Danmark, men på dette punkt vil man møde en række principielle, praktiske vanskeligheder.

For Storkøbenhavns vedkommende har man således allerede under udarbejdelsen af 5. udgave af Trap i årene 1950-55 måttet behandle et stort og heterogent område som en samlet organisme under fællestitlen »Storkøbenhavn« på tværs af ældre, i sin tid velbegrundede administrative inddelinger. Lignende vanskeligheder vil man fremtidig møde ved regionale redegørelser for Stor-Århus, Stor-Ålborg, Stor-Odense eller Stor-Esbjerg, idet disse også fremdeles ikke alene vil være en del af en ny primærkommune, men også en byorganisme, der kommer til rent faktisk at skille sig ud fra hele den øvrige del af den nye og større administrative enhed.

Begrebet sognekommune er med visse undtagelser opgivet. Den kommunale inddeling har allerede fra sin oprindelse haft mindre stabilitet end sogneinddelingen. Gennem en længere årrække har man således foretaget et antal sammenlægninger af enkeltsogne eller pastorater med tidligere selvstændigt kommunalt styre. I årene forud for den nye lovgivning om den kommunale inddeling har man fra centraladministrationens side bifaldet et betydeligt antal sammenlægninger på frivillig basis af tidligere sognekommuner til større sammenlægningskommuner. I visse tilfælde har disse sammenlægningskommuner ikke fulgt den gamle praksis at benævne kommunen ved et kædenavn indeholdende navnene på alle de deltagende sogne, men i stedet valgt et nyt navn for sammenlægningskommunen.

Begrebet herred er stort set forladt som administrativ enhed. Der er dog visse områder, hvor herredsbegrebet i en eller anden form opretholdes, således i den gejstlige inddeling (provstierne) og i den matrikulære inddeling.

Begrebet amt er forladt, selv om benævnelsen amt rimeligvis vil blive overført til de nye amtskommuner.

Det nye system opererer altså med to grundbegreber: primærkommunen og amtskommunen.

s. 36

Københavns og Frederiksberg kommuner er, i hvert fald foreløbig, blevet bevaret uden ændringer, og for Københavns amtsrådskreds er der kun foretaget ubetydelige reguleringer. Her er de gamle sognekommuner bevaret og indgår på en måde i det nye primærkommunale system, men dog med mulighed for en radikal revision.

Den administrative inddeling af hele hovedstadsområdet indtil ydergrænsen for Københavns amtsrådskreds følger således Trap-inddelingen med ganske få ændringer. Resten af landet er nu inddelt i 13 amtskommuner og 255 primærkommuner, og det samlede antal kommunale grundenheder er altså nu:

København og Frederiksberg

2

Københavns amtsrådskreds

20

og egentlige primærkommuner

255

i alt

277

Til sammenligning tjener følgende:

Antallet af Trap-sogne i 5. udgave

1820 (1793)

Antallet af kommuner 1965

1260

Antallet af amter 1969

23

Antallet af købstæder og flækker 1965

86

En helt anden omstændighed er imidlertid følgende. Det må formodes, at begrebet sogn vil bevare en vis levedygtighed ud over dets anvendelse i betydningen kirkesogn og matrikelsogn. Det ligger bl.a. i det forhold, at i hvert fald de ældre sogne meget ofte er sådanne geografiske enheder, at de også fremdeles må antages at ville bevare en vis individuel karakter som en lille organisk bestanddel af landet. De gamle sognegrænser er nemlig ingenlunde tilfældige. Det gælder ikke mindst de jyske sogne og en stor del af de fynske. Dertil kommer, at sognet i hele den hidtidige topografiske litteratur har spillet en meget stor rolle som grundenhed, og at man i en række registreringssystemer i samlinger, arkiver m.m. har brugt og stadig bruger sognet. Man kan vanskeligt forestille sig, at den folkelige fornemmelse helt vil forsvinde, og man kan heller ikke tænke sig, at de videnskabelige og oplysende institutioner skulle være tilbøjelige til at forlade et registreringssystem af et så uhyre omfang. Det vil blive en meget vanskelig opgave at tilpasse en omlægning på det nye grundlag, og nærværende arbejde er kun et forsøg på at tilvejebringe et beskedent hjælpemiddel til brug for den gensidige orientering.

Nedenstående oversigter over antallet af de i Trap 5. udg. behandlede enheder og over de enheder, som indgår i den efter 1. april 1970 gældende kommunale inddeling, giver en tilnærmet og ret grov forestilling om arten og omfanget af de foretagne ændringer, og de to tabeller er kun til en vis grad sammenlignelige. Antallet af beskrevne grundenheder (sogne) er således ikke 1820, men 1820÷27 = 1793, idet de 47 sogne i Københavns amtsrådskreds er beskrevet kommunevis, hvorved det samlede antal grundenheder i denne gruppe reduceres med 27. For de ældre udgaver af Trap er der af flere grunde nogen variation i antallet, f. eks. s. 37 nyoprettelser af sogne, sogneindlemmelser i købstæder, oprettelsen af nye købstæder og navnlig Genforeningen 1920.

Problemet for hele den efterfølgende redegørelse bliver altså, hvorledes og i hvilket omfang det er muligt at samordne de i Trap 5. udg. anvendte enheder 1793+86 (købstæder og flækker) + 2 (København og Frederiksberg) = 1881 enheder med den nye inddelings 275 +2 = 277 enheder.

Trap 5. udgave

Amt

Antal sogne

Folketal

Areal

København

Københavns a.kreds

47

(1.10.55)

398.227

493 km2

Roskilde a.kreds

48

(1.10.55)

82.223

690 km2

Frederiksborg

63

(7.11.50)

147.695

1344 km2

Holbæk

82

(7.11.50)

126.162

1752 km2

Sorø

85

(7.11.50)

125.400

1478 km2

Præstø

85

(7.11.50)

123.439

1693 km2

Bornholm

18

(7.11.50)

48.134

588 km2

Maribo

94

(7.11.50)

135.337

1797 km2

Odense

105

(7.11.50)

245.864

1816 km2

Svendborg

93

(7.11.50)

149.671

1667 km2

Hjørring

85

(1.10.55)

173.233

2864 km2

Thisted

95

(1.10.55)

86.703

1773 km2

Ålborg

113

(1.10.55)

232.885

2914 km2

Viborg

158

(26.9.60)

161.232

3050 km2

Randers

132

(26.9.60)

170.231

2466 km2

Århus

63

(26.9.60)

221.895

804 km2

Skanderborg

64

(26.9.60)

137.865

1719 km2

Vejle

87

(26.9.60)

213.705

2348 km2

Ringkøbing

118

(29.9.60)

205.772

4649 km2

Ribe

73

(26.9.60)

185.048

3069 km2

Haderslev

41

(26.9.60)

72.153

1342 km2

Tønder

33

(26.9.60)

42.457

1391 km2

Åbenrå

19

(26.9.60)

49.769

790 km2

Sønderborg

19

(26.9.60)

56.267

441 km2

23

1820 (1793)

Amtskommuner og primærkommuner pr. 1. april 1970

Amtskommuner

Primærkommuner

Folketal 1/7-70

Areal

Københavns

20

610.840

520 km2

Frederiksborg

19

254.975

1346 km2

Roskilde

11

149.906

890 km2

Vestsjællands

23

257.443

2983 km2

Storstrøms

24

252.055

3396 km2

Bornholms

5

47.648

588 km2

s. 38

Amtskommuner af 1/4 1970

1. Københavns

2. Frederiksborg

3. Roskilde

4. Vestsjællands

5. Storstrøms

6. Bornholms

7. Fyns

8. Sønderjyllands

9. Ribe

10. Vejle

11. Ringkøbing

12. Århus

13. Viborg

14. Nordjyllands

De tykke grænselinier og de tykke stiplede linier i havet angiver grænser pr. 1/4 1970.

Disse følger delvis amtsgrænser fra tiden forud. Hvor dette ikke er tilfældet er de gamle amtsgrænser indtegnede med tyndere linier.

Angående detailler i grænsedragninger henvises til kortbilaget 1:500.000 samt til kortudsnittene og til tabellerne under Tabel III.

Kilde: Meddelelser fra Kommunalreformkommissionen.

s. 39

Fyns

32

431.707

3486 km2

Sønderjyllands

23

237.749

3929 »

Ribe

14

197.326

3136 »

Vejle

16

305.234

2992 »

Ringkøbing

18

240.698

4849 »

Århus

26

527.243

4571 »

Viborg

17

220.685

4119 »

Nordjyllands

27

455.690

6171 »

14

275+2

Nogle eksempler på områder med typiske problemer

De fleste sognekommuner og dermed også de fleste Trap-sogne er gået over i den nye inddeling som udelte enheder, d.v.s. at hele deres tidligere område er overført til samme primærkommune. I sådanne tilfælde har man kun brug for at kende den nye kommunes navn og amtskommunale tilhørsforhold, og den gensidige orientering mellem de to inddelinger før og efter 1/4 1970 bliver under disse omstændigheder ganske enkel. Man anvender Tabel I og Tabel II, hvis indgangsbetegnelser er henholdsvis en alfabetisk liste over primærkommunerne og en alfabetisk liste over Trap-sognene og Trap-købstæderne. Kontakten mellem enkelthederne i Trap-teksten og den nye kommunale inddeling opnås gennem de på s. 33 omtalte hjælpemidler, nemlig Indholdsfortegnelser, Stedregister og Personregister til Trap.

Der er imidlertid mange afvigelser fra denne enkelhed i overflytningen af sognekommuner og sogne til det nye system. Talrige sogne er delt mellem to primærkommuner eller endog i visse tilfælde mellem to amtskommuner. Ofte drejer det sig om en fraspaltning af mindre eller helt små arealer. Særlige komplikationer er knyttet til områder, hvor man i årene før 1970 har oprettet sammenlægningskommuner.

Årsagerne til sognedelingerne er af ret forskellig art. I mange tilfælde drejer det sig om urbaniseringsfænomener, dels byernes vækst ud over den pågældende købstads hidtidige grænser og dels om nye bydannelser i tidligere landdistrikter. Disse nydannelser er ofte knyttet til ændringer i trafiknettet, jernbaner, veje, havneanlæg og ikke mindst til ændringer i industriens lokalisering.

Et helt andet kompleks af årsager til sognedelingerne ligger i den omstændighed, at sognenes grænser og indre struktur ofte rummer reliktfænomener, som i sin tid har været velbegrundede og praktiske, men som i dag ikke mere passer til situationen.

Som eksempler på sådanne problemområder gives i det følgende en kortfattet oversigt over udviklingen i områderne Bjerringbro og Suså primærkommuner samt en omtale af nogle sogne i egnen sydøst for Hanstholm. Summariske oplysninger findes i øvrigt i bemærkningerne til Tabel III.

Bjerringbro

Det område, hvor stationsbyen Bjerringbro opstod, tilhørte 3 sogne, nemlig:

Bjerring sogn nord for Gudenå
Hjermind sogn nord for Gudenå og
Gullev sogn syd for Gudenå.

s. 40

Bjerringbro sogn. (Det grå felt).

Oprettet 1923 af dele af Bjerring, Hjermind og Gullev sogne. Sognegrænser før 1923 angivet ved stærkt optrukne linier. De gamle sognebyers beliggenhed angivet ved en kirkesignatur. I årene 1923-55 fungerede de gamle sognegrænser i det nye sogn stadig som kommunale grænser, således at Bjerringbro sogn i denne periode i kommunal henseende var delt mellem sognekommunerne:

Hjermind-Lee-Hjorthede,
Bjerring-Mammen og
Sahl-Gullev

I 1955 oprettedes Bjerringbro sammenlægningskommune, som kun eksisterede indtil 1/4 1970, da man samlede et langt større område i Bjerringbro primærkommune (se redegørelse i teksten).

Bjerring vandmølle udnyttede kraften i et lille vandløb, der dannede grænsen mellem Bjerring og Hjermind sogne. I øvrigt var situationen indtil midten af forrige århundrede, at landsbyerne, også sognebyerne, lå på de højtliggende moræneområder, mens Gudenåens dal og skrænterne ned mod denne var tyndt befolkede og delvis henlå som fattig skov og stedvis som hede.

Mølleren i Bjerring vandmølle oprettede før 1863 en bro over Gudenåen til brug for sine møllekunder syd for åen i Gullev sogn. Denne bro fik navnet Bjerring bro, og således benævnes også den nuværende bro.

I 1863 byggedes en stationsbygning ved den nyanlagte jernbane Langå-Viborg. Såvel jernbanesporet som stationsbygningen blev anlagt på den sandede terrasse langs Gudenåens nordlige bred, og stationen blev anbragt nær ved det s. 41 sted, hvor broen førte over Gudenå. Omkring stationen og Bjerring vandmølle opstod der en bydannelse, der fik navnet Bjerringbro.

I 1923 oprettedes her et nyt sogn på kun 454 ha og ca. 1.450 indbyggere, og dette sogn fik navnet Bjerringbro. Stationsbyen havde da bredt sig over et hjørne af Hjermind sogn, et hjørne af Bjerring sogn og et lille trekantet område i Gullev sogn syd for åen. Man beholdt imidlertid i 1923 den kommunale inddeling, og sognet Bjerringbro eller om man vil stationsbyen Bjerringbro var stadig delt mellem

Hjermind-Lee-Hjorthede sognekommune
Bjerring-Mammen sognekommune og
Sahl-Gullev sognekommune.

Denne deling medførte naturligvis administrative vanskeligheder og omstændelige forhandlinger. I 1965 besluttede man da at oprette en sammenlægningskommune med navnet Bjerringbro, og af følgende enheder:

Bjerringbro sogn (oprettet 1/4 1923)
Bjerring sogn (resten af sognet)
Gullev sogn (endnu en lille del af dette store sogn)
Hjermind sogn (resten af sognet)
Lee sogn og
Hjorthede sogn.

Bjerringbro sammenlægningskommune fik på denne måde et samlet areal på 6.127 ha og et indbyggertal på ca. 6000.

Endelig oprettedes pr. 1/4 1970 en primærkommune, der beholdt navnet Bjerringbro kommune. Denne består af følgende ældre enheder:

Bjerring sogn
Bjerringbro sogn
Elsborg sogn
Gerning sogn (lille del, ca. 140 ha; resten gik til Hvorslev primærkommune)
Gullev sogn (nu hele sognet)
Hjermind sogn
Hjorthede sogn
Høbjerg sogn
Lee sogn (dog blev en lille del afgivet til Tjele primærkommune)
Mammen sogn (dog blev en lille del afgivet til Tjele primærkommune)
Sahl sogn
Skjern sogn
Vindum sogn

Desuden foretoges små reguleringer mellem Bjerringbro primærkommune og Ørum-Viskum-Vejrum sognekommune (Viskum sogn). Derigennem fik Bjerringbro primærkommune et samlet areal på 20.862 ha og en befolkning på ca. 12.000.

s. 42

Navnet Bjerringbro dækker altså:

en stationsby fra 1863,
et sogn fra 1923,
en sammenlægningskommune 1965-70,
en primærkommune fra 1970 og
en jernbanestation.

Selv om man i reglen har mere enkle relationer mellem ældre og nyere administrative inddelinger, vil man dog jævnlig møde den vanskelighed, at navnet på en administrativ enhed ikke har et entydigt indhold. Derfor er et sådant navn behæftet med en vis usikkerhed, når det skal bruges til lokalisering af et eller andet fænomen. Man har derfor forsøgt i tilknytning til tabel III at give korte skematiske oplysninger om de ændringer, der måtte være foregået mellem det tidspunkt, da redaktionen af det pågældende amtsbind af Trap V. udg. blev afsluttet, og den almindelige skæringsdato 1/4 1970.

De led af begivenheder, som har medført ændringer i den administrative inddeling forud for afslutningen af det pågældende amtsbind i Trap 5. udgave, kan findes i de forskellige Trap-udgaver og i øvrigt i de herom foreliggende publikationer fra Statistisk departement.

De under dette arbejde indhøstede erfaringer tyder på, at det også nu ville være forbundet med visse fordele at opretholde sognet som grundlag for en topografisk og personalhistorisk registrering. Spørgsmålet er blot, om sognegrænserne og sogneinddelingen i de kommende årtier vil have en sådan stabilitet, at man også fremefter vil kunne bruge sognet som topografisk enhed. Den mulighed kan nemlig ikke afvises, at der kan indtræffe sådanne ændringer i sognesystemet, at dettes anvendelse i fremtidige håndbøger og kataloger, registre m.m. kan blive så problematisk, at man bliver nødt til at bruge primærkommunen og amtskommunen som orienteringsgrundlag.

Eksemplet Bjerringbro viser, at der er grund til nogen forsigtighed på dette punkt, og tilfældet er ingenlunde enestående. Analoge forløb af den administrative udvikling træffes ikke så sjældent. Som eksempel kan nævnes Skelhøje, Hadsund, Silkeborgs yderzone, Hadsten, Allerød m.fl.

Impulserne til ændringer i den administrative inddeling er af ret forskellig karakter. Det kan dreje sig om omlægning af trafiklinjer og trafikmidler, havneanlæg, kultiveringsarbejder, udstykningsfænomener, anlæg af flyvepladser o.s.v., men i talrige tilfælde består ændringerne simpelt hen i at forenkle gamle og komplicerede systemer, hvor de gamle sognegrænser og dermed også kommunegrænser i vore dage har mistet deres oprindelige og kulturelle funktion og derfor ikke mere er relevante i nutidens system. Som et typisk eksempel herpå kan nævnes forholdene i Jyllands nordvestlige hjørne, hvor man i den vestlige og nordlige del af Thy samt i Hanherrederne har en række relikter fra ældre tilstande, som nu ikke mere eksisterer, men som indtil nu har givet den administrative inddeling et ganske særligt kompliceret præg.

s. 43

Suså Primærkommune

Overgangen fra det i Trap 5. udg. anvendte system af sogne og sognekommuner til systemet af 1/4 1970 kompliceres i en række tilfælde ved oprettelsen af sammenlægningskommuner. I de enkelte amtsbind har man medtaget kommunale sammenlægninger frem til ca. et år før bindets udgivelse, men da redaktionen for Øernes vedkommende er foregået allerede i 1952-57, kommer man til at savne oplysninger om de sammenlægninger, der er foregået mellem tidspunktet for redaktionens afslutning og 1970. For Øernes, navnlig den sjællandske øgruppes vedkommende kommer hertil den omstændighed, at sognene gennemgående er mindre end i Jylland, og at tilskyndelsen til at foretage kommunale sammenlægninger derfor har været relativt stærkere.

Tabel III indeholder talrige eksempler på etablering af sammenlægningskommuner navnlig mellem 1960 og 1970, men det er stundom vanskeligt i rubriken: »Bemærkninger« at opnå den ønskelige overskuelighed, og man har derfor anset det for hensigtsmæssigt at give et enkelt eksempel fra det tidligere Præstø amt, nemlig det område, som nu er henlagt under Suså primærkommune, Storstrøms amtskommune. Området består af 10 sogne (jf. Trap: Præstø amt 1955) nemlig:

Inddelingen i Trap 5. udg.

Trap-sogne

Trap-kommuner

Trap-sogne

Trap-kommuner

Aversi

Aversi

Sandby

S.-Vrangstrup

Bavelse

Glumsø-B.

Skelby

Skelby

Glumsø

G.-Bavelse

Tybjerg

Tybjerg

Herlufmagle

Herlufmagle

Tyvelse

Næsby-T.

Næsby

N.-Tyvelse

Vrangstrup

Sandby-V.

Mellem 1954 og 1970 er der sket følgende ændringer i den kommunale inddeling:

Sognene

1962-1966: Glumsø sammenlægningskommune oprettes og fungerer.

Bavelse

Glumsø

Næsby

Tyvelse

1963-1966: Herlufmagle-Tybjerg sammenlægningskommune oprettes og fungerer.

Herlufmagle

Tybjerg

1966-1970: Aversi-Herlufmagle-Tybjerg sammenlægningskommune oprettes og fungerer.

Aversi

Herlufmagle

Tybjerg

1966-1970: Suså sammenlægningskommune oprettes og fungerer.

Bavelse

Glumsø

Næsby

Sandby

Skelby

Tyvelse

Vrangstrup

1970: Alle 10 sogne indgår i Suså primærkommune.

s. 44

Alle sognene er med uændrede grænser indgået i primærkommunen Suså, og man vil derfor uden vanskeligheder kunne anvende Traps detaillerede registre. Vanskeligheder og misforståelser kan derimod opstå ved, at navnet Glumsø i perioden 1962-66 anvendes som benævnelse for en sammenlægningskommune, der kun eksisterer i dette tidsrum, samt ved, at navnet Suså først optræder som benævnelse for en sammenlægningskommune med 7 sogne, men efter 1970 som navn for en endnu større enhed, nemlig Suså primærkommune med 10 sogne. (Se Tabel III).

Hanstholmområdet

De gamle sognecentre er knyttet til de steder i denne fattige egn, hvor der var og til dels endnu er så meget brugbar landbrugsjord, at et lille samfund har kunnet leve. Det drejer sig her om to landskabstyper, et ungt moræneland mod øst og syd med tilstrækkeligt lerindhold til mere intensive driftsformer, hvortil kommer et andet landskabselement, nemlig de store kalkknuder Hanstholmknuden, Hjardemålknuden, Lildknuden og Tømmerbyknuden, på hvis topflader man også har forefundet sådanne betingelser, at relativt stabile landbrugscentre i tidlig tid har kunnet oprettes. Resten af området er fattigt, idet såvel klitfelterne som de hævede marine flader og strandzonen ikke har kunnet danne basis for en effektiv bondekultur og derfor heller ikke har kunnet udgøre grundlaget for nogen sognedannelse.

Sognene er altså dannet på lerområderne i morænelandet og på topfladen af kalkknuderne.

Kalkknudesognene er:

Morænesognene er:

Hansted

Hjardemål

Kåstrup

Vester Vandet

Ræer

Tømmerby

Tved

Øster Vandet

Vigsø

Lild

Nors

Disse sogne har altid haft et større eller mindre felt med brugelig eller god agerjord og har desuden haft andele i klitområder, hævede marine flader, sumpe, enge og klitsøer, og de fleste af dem har tillige haft andel i selve stranden, selv om sognecentret har ligget så langt inde i landet som 10 km fra kysten. De små kystbebyggelser som Klitmøller har ikke dannet sogne.

Sognene med morænekerne har i regelen en strimmel på et par kilometers bredde, der som en korridor fører fra sognebyen ud til vestkysten af Thy. Disse korridorer var næsten folketomme, men områderne må i ældre tid have spillet en vis rolle, og man kender i dag hovedtrækkene af den gamle udnyttelse af klit og sumpede områder.

Klitten og de marine flader var for en stor del fælleseje for flere forskellige ejerlav og flere sogne. Udnyttelsen var meget ekstensiv, og systemet af rettigheder f.eks. til græsning, tørvegravning, ruskning af klitgræsser samt høslet var overmåde indviklet.

Dette system blev for størstedelen udvisket af matrikuleringen omkring år 1800, og fællesskabet blev erstattet af et system af smalle strimler af privatejede, fjernt liggende lodder af hedejord, klitjord, engjord m.fl. typer. Opgivelsen af sognefællesskaberne førte til dannelsen af et stort antal enklaver samt til et yderst kompliceret forløb af sognegrænserne efter matrikuleringen.

s. 45

Sogneinddelingen i en del af Hanstholmområdet.

Nors, Tved, Kåstrup, Hillerslev og Hunstrup hører til typen »morænesogne«, medens Ræer, Vigsø og Hjardemål er »kalkknudesogne«. Et iøjnefaldende træk i fordelingen af sognenes områder er de mange isolerede, ofte fjerne enklaver samt de ganske smalle strimler, der skyder sig ind i fremmede sognes områder. Disse meget indviklede tilhørsforhold kan føres tilbage til en matrikulering, der foregik omkring år 1800, men som har rødder i meget gamle ejendomsog brugsforhold på fælles-arealerne i områder med klit, sandflader, sumpe, tørveområder og heder. Den nye inddeling i primærkommuner kan ses på kortet s. 264. Nærmere oplysning i teksten og i Tabel III.

I den nyeste tid er der foregået ændringer i området, som yderligere har kompliceret hovedtrækkene af regionens erhvervsmæssige struktur, og som derfor har s. 46 været medbestemmende som grundlag for den nye inddeling. Det vigtigste eksempel på disse ændringer er bygningen af Hanstholm havn, som har ændret ligevægten i en stor del af området, navnlig i Klitmøller, der tidligere var et fiskerleje, men som nu har måttet opgive fiskerierhvervet og flytte virksomheden til Hanstholm.

Et andet vigtigt forhold er, at det trafikale system er ændret. Især bemærkes bygningen af den nye vej fra Hanstholm langs kysten til Klitmøller og videre sydover.

Hanstholmknuden er fra gammel tid delt i tre sogne, som alle har en romansk kirke. Ræer sogn og Ræer kirke er størst og rigest. Disse tre sogne udgjorde for over 100 år siden et pastorat og dannede derfor omkring 1840 en sognekommune: Hansted-Ræer-Vigsø kommune. De øvrige kommuner var: Nors-Tved, Vester Vandet-Øster Vandet, Hillerslev-Kåstrup, Hunstrup-Østerild og Hjardemål.

Udviklingen i den seneste tid har været følgende:

1965

antog sognekommunen Hansted-Ræer-Vigsø navnet Hanstholm.

1966

Hjardemål sogn tilsluttes Hanstholm kommune.

1968

Øster og Vester Vandet sogne tilsluttes kommunen Hanstholm.

1970

Dannelse af Hanstholm primærkommune: Tømmerby og Lild sogne sammenlægges med denne. Øster og Vester Vandet sogne går for største delen til Thisted primærkommune, men dog forbliver den vestlige del af Vester Vandet sogns klitkorridor med bebyggelsen Klitmøller i Hanstholm primærkommune. Samtidig overføres til denne den vestlige del af Nors sogns klitkorridor, delvis som mageskifte med et andet klitområde.

Et meget iøjnefaldende resultat er, at hele det gamle enklavesystem og de gamle komplicerede grænser fra tiden omkring år 1800 nu forsvinder, idet grænserne rettes ud og enklaverne indføjes i de to nye primærkommuner.

Man har på denne måde opnået, at hele kystlandet mellem Klitmøller over Hanstholm til Bulbjerg er blevet en primærkommune, hvis naturlige centrum i vore dage ligger ved Hanstholm havn.

Analoge eksempler på en simplifikation af sogneforholdene kan træffes talrige steder i den vestlige del af Jylland, i særdeleshed i klitområderne. Det drejer sig næsten overalt om en tilpasning til nutidens bebyggelse og trafikmønster og om en udryddelse af de gamle relikter fra nu opgivne brugsformer og ejendomsforhold.

Eksempler på nogle hyppigt forekommende problemer vedrørende den gensidige orientering sogne: primærkommuner

Eksempel 1.

Man har den oplysning, at et fænomen har tilknytning til den nye Fjends primærkommune. Nu ønsker man at vide, hvor i Trap man skal finde beskrivelserne af de til denne nye administrative enhed hørende områder. Navnet Fjends findes i Trap kun som herredsnavn, men ikke som sognenavn og ej heller som kommunal betegnelse. Når man har valgt navnet Fjends som betegnelse for den nye primærkommune, skyldes det, at man har ønsket at bevare det gamle, ærværdige herredsnavn ved at knytte stednavnet til en ny administrativ enhed, i dette tilfælde den pågældende primærkommune.

s. 47

Man bruger da tabel I, den alfabetiske liste over primærkommunerne, og finder her, at Fjends primærkommune hører til den nye Viborg amtskommune. Derefter går man til tabel III, afsnittet Viborg amtskommune, og finder Fjends primærkommune og den tilhørende liste over de i denne optagne sogne og dele af sogne. For hver enkelt af disse ældre enheder findes henvisning til bind og side i Trap 5. udgave og eventuelt noter med videregående oplysninger.

Eksempel 2.

Man ønsker at kende det nuværende kommunale tilhørsforhold af en Trap-lokalitet (et sogn, en landsby, en herregård, en skov, en høj o.s.v.). Ved hjælp af Stedregisteret til 5. udgave konstaterer man først, til hvilket Trap-sogn lokaliteten hører. Derefter går man til tabel II, hvis indgangsbetegnelse er en alfabetisk liste over samtlige Trap-sogne. I tabellen finder man de tidligere kommunale og amtslige tilhørsforhold og tilhørigheden af 1/4 1970.

Hvis sognet er delt mellem 2 eller flere primærkommuner, eventuelt mellem 2 eller flere amtskommuner, er dette anført udførligt i tabel III, og man kan desuden bruge de medfølgende kort til orientering, dels oversigtskortet i 1:500.000 og dels de til hver ny amtskommune i tabel III hørende kortudsnit. Det skal dog bemærkes, at det i visse tilfælde kan volde vanskeligheder at se grænsen for delingen med en tilfredsstillende nøjagtighed, og man møder også tilfælde, hvor den nye kommunale grænse endnu ikke med sikkerhed er fastlagt.

Man må i denne sammenhæng være opmærksom på, at flere Trap-sogne bærer enslydende navne. I så fald må man karakterisere dem ved deres Trap-herred. I det tidligere Thisted amt fandtes således 3 forskellige sogne, alle med navnet Hvidbjerg, henholdsvis i Hassing herred, Morsø Sønder herred og Refs herred.

Disse 3 Hvidbjerg-sognes nuværende kommunale tilhørsforhold er følgende:

Sogn

Primærkommune

Amtskommune

Hvidbjerg, Hassing hrd.

Sydthy

Viborg

Hvidbjerg, Morsø Sønder hrd.

Morsø

Viborg

Hvidbjerg, Refs hrd.

Thyholm

Ringkøbing

I disse 3 sogne finder man yderligere et antal sammensatte stednavne, i hvilke navnet Hvidbjerg udgør første led. For at lokalisere disse må man henvise til Stedregisteret.

Hvis man har at gøre med et hyppigt forekommende stednavn, kompliceres arbejdet med at orientere sig mellem de to inddelinger. Navnet Sønderby opføres f.eks. i Stedregisteret som benævnelse for 58 forskellige lokaliteter i Danmark, hvoraf de 11 som sammensat navn. Disse 58 lokaliteter er i Stedregisteret alle karakteriserede ved en kendingsbetegnelse, f.eks. et sogn, og man vil derfor i reglen kunne finde deres nuværende kommunale tilhørsforhold via Stedregister og tabel II.

Opslagsordet Store (Stor) fylder ca. 15 spalter à 50 navne i Stedregisteret. Også i sådanne tilfælde kan man gennem den tilføjede kendingsbetegnelse nå frem til sognet og videre via tabel II til det nuværende kommunale tilhørsforhold.

s. 48

Eksempel 3.

Spørgsmålet sognekommuner, sammenlægningskommuner og primærkommuner. For ethvert Trap-sogn er i teksten angivet dettes kommunale tilhørsforhold på det tidspunkt, hvor redaktionen af det pågældende bind blev afsluttet, altså normalt et års tid før trykningen. Imidlertid er der i perioden 1958-70 foretaget et betydeligt antal sammenlægninger af tidligere selvstændige kommuner. Disse benævnes sammenlægningskommuner. Allerede inden den 31/3 1970 var der etableret et stort antal sammenlægninger efter frivillig overenskomst og med godkendelse af indenrigsministeriet. I de fleste tilfælde har disse sammenlægningskommuner antaget kædenavne indeholdende navnene på de deltagende Trap-sogne, men i nogle tilfælde har sammenlægningskommunen antaget et helt nyt navn. I andre har man valgt navnet på en af de i sammenlægningen deltagende sognekommuner som fællesnavn.

I Tabel IV findes en liste over sådanne navne på sammenlægningskommuner, som efter 1/4 1970 ikke længere anvendes.

Som eksempel på navneændring kan nævnes Fjordager sammenlægningskommune i Odense amt. Denne blev sammensat af sognekommunerne Seden-Åsum af Åsum herred og Agedrup af Bjerge herred. Sammenlægningen skete pr. 1/4 1966, men pr. 1/4 1970 overførtes Fjordager sammenlægningskommune til Odense primærkommune, hvorefter navnet Fjordager som kommunenavn efter 4 års levetid igen forsvandt. De tre sogne, Seden, Åsum og Agedrup, er alle beskrevet som sådanne i Trap. Rent topografisk har man altså brug for disse navne og enheder, men man kan tillige have brug for oplysninger om sammenlægningskommunen Fjordager.

Derfor har man som note til tabel III givet oplysning om sammensætningen af Fjordager sammenlægningskommune.

Eksempel 4.

For småøernes vedkommende kan det undertiden være vanskeligt at få oplyst ændringer i det kommunale tilhørsforhold. Principielt vil man i reglen kunne aflæse deres primærkommunale stilling af oversigtskortet. Hvis øerne før den 1/4 1970 har udgjort selvstændige sogne og/eller selvstændige kommuner, findes de under tabel II og III. Eventuelle ændringer pr. 1/4 1970 og sammenlægninger før denne dato er optaget som noter til tabel III.