Om bind 19: Århus amt

J. P. Trap

Danmark

femte udgave

Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup, Therkel Mathiassen

Århus amt · Bind VIII. 1

G. E. C. Gads Forlag, 1963

Billedredaktion

Jørgen Paulsen

Illustrationsmateriale til Århus amt er bl.a. stillet til rådighed af Nationalmuseet, Købstadmuseet Den gamle By, Århus, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Københavns Universitets geografiske Institut, Turistforeningen for Århus og Omegn samt kgl. bygningsinspektør, arkitekt C. F. Møller. Langt den største del af billedmaterialet er dog fotograferet og leveret af fotograf Thomas Pedersen, Århus.

Kortmateriale

Amtskort

Målestoksforhold 1:300.000.

Sognekort og kort over købstæders afgrænsning

Målestoksforhold 1: 150.000.

Kilometermålestok langs underste kortrand. Sognearealet vises som hvid flade, idet omliggende landarealer har grå rastertone. Havområder er hvide med dybdekurver for 4 m og 10 m. Større søer har bølgefilering ɔ: to el. flere linier følgende kysten i vandarealet. Små søer har søstreger ɔ: vandrette streger i vandfladen. Søer med rørsump har ofte kun sivsignatur. Vandløb (også kanaliserede) vises ved bugtet linie for at undgå forveksling med sogneveje. Signaturer for løv- og nåleskov, eng, mose, marsk, dæmning, klit og lyng er de samme som på Geodætisk Instituts kort over Danmark i 1:200.000. Skraveret areal angiver bymæssig bebyggelse, og kortene har symboler for kirke, hus, teglværk, mølle og flyveplads. Kotetal angiver højdetal i m over havet. Jernbanelinier vises med kraftig linie med tværstreger (svellesignatur). Linier, der kun befares af godstog, har afvekslende sorte og hvide bloksystemer. Hovedveje er forsynet med nummer i firkantet ramme.

Bykort

Kort over købstæder og større bymæssige bebyggelser har vekslende målestoksforhold betinget af byens størrelse og form. Målestok er overalt indlagt på selve kortet, som til orientering er forsynet med nordpil. Bebyggelsens karakter angives, dels ved sort signatur for beskrevne bygninger, dels ved rastertoner. Mørk rastertone: høj sammenhængende karrébebyggelse. Mellemste rastertone: spredt bebyggelse (villa-, rækkehus- og stokbebyggelse). Lys rastertone: haver ved store ejendomme, store fritliggende villaer samt kolonihaver. Offentlige parker angives med træsignatur, kirkegårde med korssymboler. Sportspladser er beskrevet.

Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær)

J. P. Trap

Danmark

femte udgave

Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup, Therkel Mathiassen

Århus amt · Bind VIII. 1

G. E. C. Gads Forlag, 1963

Billedredaktion

Jørgen Paulsen

Illustrationsmateriale til Århus amt er bl.a. stillet til rådighed af Nationalmuseet, Købstadmuseet Den gamle By, Århus, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Københavns Universitets geografiske Institut, Turistforeningen for Århus og Omegn samt kgl. bygningsinspektør, arkitekt C. F. Møller. Langt den største del af billedmaterialet er dog fotograferet og leveret af fotograf Thomas Pedersen, Århus.

Kortmateriale

Amtskort

Målestoksforhold 1:300.000.

Sognekort og kort over købstæders afgrænsning

Målestoksforhold 1: 150.000.

Kilometermålestok langs underste kortrand. Sognearealet vises som hvid flade, idet omliggende landarealer har grå rastertone. Havområder er hvide med dybdekurver for 4 m og 10 m. Større søer har bølgefilering ɔ: to el. flere linier følgende kysten i vandarealet. Små søer har søstreger ɔ: vandrette streger i vandfladen. Søer med rørsump har ofte kun sivsignatur. Vandløb (også kanaliserede) vises ved bugtet linie for at undgå forveksling med sogneveje. Signaturer for løv- og nåleskov, eng, mose, marsk, dæmning, klit og lyng er de samme som på Geodætisk Instituts kort over Danmark i 1:200.000. Skraveret areal angiver bymæssig bebyggelse, og kortene har symboler for kirke, hus, teglværk, mølle og flyveplads. Kotetal angiver højdetal i m over havet. Jernbanelinier vises med kraftig linie med tværstreger (svellesignatur). Linier, der kun befares af godstog, har afvekslende sorte og hvide bloksystemer. Hovedveje er forsynet med nummer i firkantet ramme.

Bykort

Kort over købstæder og større bymæssige bebyggelser har vekslende målestoksforhold betinget af byens størrelse og form. Målestok er overalt indlagt på selve kortet, som til orientering er forsynet med nordpil. Bebyggelsens karakter angives, dels ved sort signatur for beskrevne bygninger, dels ved rastertoner. Mørk rastertone: høj sammenhængende karrébebyggelse. Mellemste rastertone: spredt bebyggelse (villa-, rækkehus- og stokbebyggelse). Lys rastertone: haver ved store ejendomme, store fritliggende villaer samt kolonihaver. Offentlige parker angives med træsignatur, kirkegårde med korssymboler. Sportspladser er beskrevet.

Nielsen & Lydiche (M. Simmelkiær)