Om bind 27: Stedregister

J. P. Trap

Danmark

femte udgave

Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup, Povl Engelstoft, Therkel Mathiassen

Stedregister samt Tilføjelser og rettelser til Øerne og Jylland · Bind XI

G. E. C. Gads Forlag, 1968

Stedregister

Sigrid Engelstoft

Indledning til stedregister

For enhver bruger af Trap Danmark er det af betydning hurtigt og sikkert at kunne finde frem til de oplysninger, man søger, og redaktionen har på forskellig vis bestræbt sig for at lette orienteringen. Man har således fulgt et fast skema for ordningen af stoffet indenfor hver enkelt topografisk enhed: sognet, købstaden, herredet og amtet. I nogle tilfælde er det muligt alene ved hjælp af indholdsfortegnelsen til hvert bind at finde frem til det, man ønsker.

Når det gælder enkeltheder, og navnlig når man ikke kender disses nøjagtige beliggenhed, må man anvende hovedregisteret. Dette er delt i 2 afdelinger, et stedregister, som delvis også er et sagregister, samt et personregister. De 2 afdelinger vil komme til at omfatte langt over 100.000 stikord, og de udgives som 2 særskilte storbind, XI og XII (i amtsbindsudgaven bind 27 og 28).

Angående principperne for brugen af personregisteret må henvises til indledningen til dette. Sted- og personhenvisningerne til de to bind, der behandler Færøerne og Grønland, er ikke medtaget i hovedregisteret, idet registrene for Færøerne og Grønland vil blive trykt i de pågældende bind.

En blot nogenlunde fuldstændig registrering af et så righoldigt værk som Trap Danmark 5. udgave har ikke været mulig, og et sådant værk ville formentlig i praksis blive ret uanvendeligt. Man har derfor foretaget en udvælgelse og en begrænsning af henvisningerne. Dette gælder såvel antallet af stikord som antallet af de til hvert stikord føjede henvisninger til bind- og sidetal. De egentlige stednavne, såvel natur- som bebyggelsesnavne er alle optaget i registeret, men man har kun henvist til de steder, hvor teksten indeholder noget væsentligt om vedkommende lokalitet. Man har f.eks. anset det for urimeligt at registrere alle de steder, hvor et navn som Store Bælt forekommer, og kun henvist til de 4 sider, hvor der siges noget væsentligt om Store Bælt.

Navne på institutioner og bygninger for administration, videnskab, kunst, uddannelse, faglige, sociale og sundhedsmæssige funktioner m.m. er medtaget i begrænset omfang med særlig hensyntagen til de tilfælde, hvor institutionens navn ikke indeholder noget stednavn. På dette punkt er der altså foretaget en væsentlig reduktion af navnestoffet. Det samme gælder registreringen af erhvervsvirksomheder, fordi den fuldstændige liste over alle de i Trap Danmark nævnte firmaer og virksomheder ville sprænge de naturlige rammer for et stedregister. Større virksomheder med mere end 100 ansatte er dog i reglen medtaget.

Et tilsvarende princip har man anvendt ved udvælgelsen af de i stedregisteret optagne navne på gader, veje, anlæg, bygninger m.m. i de bymæssige bebyggelser, idet man har begrænset sig til at medtage sådanne fænomener, som har en udtalt funktion eller som har historisk betydning. Kun undtagelsesvis har man foretaget en registrering af illustrationer og kort, nemlig i sådanne tilfælde, hvor disse og de tilhørende forklaringer indeholder oplysninger, der ikke findes i normalteksten. Rettelser og tilføjelser er medtaget med henvisninger til den i nærværende bind side 1-19 opførte liste.

Den omstændighed, at 5. udgave af Trap Danmark på flere punkter afviger stærkt fra de ældre udgaver, har medført visse registreringsvanskeligheder. Dette gælder bindet: Landet og Folket (I,1), og de 4 bind, der behandler Storkøbenhavn og Københavns amt (I,2 og II,1, 2 og 3 (i amtsbindsudgaven bindene 2-5)), men det gælder også registreringen af de fyldige amtsindledninger, der indeholder meget stof, som ikke findes under beskrivelsen af de mindre enheder. Man har søgt at afbøde nogle af disse vanskeligheder ved at indføre 2 fællesstikord, nemlig Danmark og Storkøbenhavn. Under disse to fællesgrupperinger har man indbygget en særlig registrering af henvisninger, der i ret stort omfang er et sagregister og ikke et egentligt stedregister.

Såvel stedregisteret som de særlige registre under Danmark og Storkøbenhavn er ordnet mekanisk alfabetisk efter de i teksten anvendte navneformer, der svarer til de af Stednavneudvalget autoriserede. Ældre navneformer er i almindelighed ikke medtaget, men må søges under beskrivelsen af den pågældende administrative enhed, hvor de er anført efter den nu anvendte navneform for vedkommende lokalitet. Dog medtages sådanne ældre navne, som ikke mere er i brug, f.eks. fordi en gård eller en landsby er nedlagt.

I talrige tilfælde har et stednavn en tilføjelse, oftest yngre end selve stednavnet, i form af et adjektiv, der står foran det egentlige stednavn, og som undertiden er optaget i dette, sammenskrevet til eet navn. Som eksempel kan nævnes de foran stillede betegnelser: Store eller Lille, Nørre, Østre, Vestre eller Søndre, Ny eller Gammel. Man har valgt at registrere disse sammensatte navne efter det foranstillede adjektiv, altså, Nørre Bjert findes under N, og ikke under B, og navne som Lilleholm og Lille Holm anføres begge under L.

Naturnavne indeholder hyppigt et efterled, såsom høj, mose, skov, klit, klint m.m. som angiver arten af det pågældende landskabelige fænomen. Hvis dette ikke er tilfældet, indføjes en forklarende betegnelse efter det egentlige navn, og som oftest vil også et bebyggelsesnavn kræve en kort karakteristik, som f.eks. landsby, gård, huse, stationsby, fiskerleje o.s.v.

I de fleste tilfælde har man anset det for praktisk efter et naturnavn eller et bebyggelsesnavn også at anføre navnet på sognet, bl.a. for at undgå en forveksling af enslydende navne, f.eks. Storehøj, der er registreret 13 gange og i lige så mange sogne.

Til hvert stikord hører een eller flere henvisninger til bind og sidetal, f.eks. bd. 16 (VI,3) 864. Bd. 16 angiver amtsbindsudgavens bind-nummer, der går fra nr. 1 Landet og Folket til nr. 26 Åbenrå-Sønderborg amter. Bind nr. 27 (XI) er nærværende stedregisterbind, og henvisninger hertil gælder altid rettelseslisten. Tallene i parentesen gælder storbindene, idet romertallet VI er storbindets nummer, men da disse er opdelt i to eller tre underafdelinger får de tillige et afdelingsnummer, i dette tilfælde arabertallet 3. Det sidste tal 864 angiver sidetallet.

De tre bind, der bærer fællestitlen Storkøbenhavn, nemlig I 2, II 1 og II 2, har desuden den særlige nummerering Storkøbenhavn I-III, men denne er kun tænkt som en lettelse for brugeren, og den er ikke medtaget i registreringen.

Redaktionen